Jetpak køber Budakuten

Jetpak Top Holding AB (publ) har gennem sit datterselskab Jetpak Malmö AB underskrevet en aftale om at erhverve samtlige aktier i det svenske kurerfirma Budakuten i Malmö AB med virkning den 3. maj 2023.

Budakuten har base i Malmø. Virksomheden er baseret på lokal kurerkørsel, kombineret med ruter i Skåne og til København, men også med længere direkte transporter inden for Norden sydover.

"Opkøbet af Budakuten repræsenterer endnu et skridt for at sikre Jetpaks fremtidige vækst og strategiske position i Sverige og Norden. Budakuten har positioneret sig som en stærk spiller inden for ekspreslogistik i det sydlige Sverige, og jeg er glad for at kunne byde Budakuten velkommen til Jetpak-familien," siger Jetpaks administrerende direktør, Kenneth Marx.

"Efter lidt over 30 år med at udvikle Budakuten til det, det er i dag, ser jeg virkelig frem til at kunne bidrage inden for Jetpaks organisation for at styrke Jetpaks markedsposition i det sydlige Sverige," siger Budakutens administrerende direktør, Stefan Semanjiv.