On Board Courier
Når tiden er kritisk – en OBC-tur fra Belgien til Uruguay
I tidskritisk logistik er hastighed og kontrol afgørende. For healthcare-forsendelser kan det være helt udslagsgivende.
Jetpaks On Board Courier-team gennemførte en transport af livsvigtigt medicinsk udstyr fra Belgien til Montevideo og sikrede, at det nåede frem hurtigt og sikkert.
Forsendelsen bestod af batterier til en hjertepumpe – udstyr, som ikke kunne fremskaffes lokalt. Hjertepumpen spiller en afgørende rolle i at holde en ung patient stabil frem mod en større hjerteoperation, hvilket stillede høje krav til håndtering og leveringstid.
For at sikre den hurtigste og mest pålidelige løsning fulgte dedikerede On Board Couriers forsendelsen med første mulige fly. De havde fuldt opsyn under hele transporten og sørgede for direkte overlevering ved ankomst.
Transporten viser, hvordan personlig håndtering, hastighed og præcision gør On Board Courier-løsninger til et oplagt valg for forsendelser der både er følsomme og som haster.
Hvorfor vælge OBC til healthcare-forsendelser?
Healthcare-logistik indebærer ofte stramme tidsrammer, værdifuldt udstyr og forsendelser, der er afgørende for patientbehandling.
I disse situationer giver On Board Courier-løsninger:
• Hurtigst mulig transport med håndbåret gods på første mulige fly
• Kontinuerligt opsyn under hele rejsen
• Direkte overlevering ved destinationen
• Maksimal sikkerhed og minimal transittid
Læs mere om vores On Board Courier-løsninger