Teija Vistbacka

– Jeg prøver ofte at forestille mig, hvordan mennesket, jeg taler med i telefonen, er, siger kundeservicemedarbejder Teija Vistbacka. – Og ofte rammer jeg helt forkert, tilføjer hun med et grin.Teija_BW.jpg

Teija Vistbacka arbejder i dagvagt ved Jetpaks kundeservice. Hendes arbejde består i at modtage bookninger, besvare forespørgsler om tidstabeller og priser, håndtere reklamationer og udarbejde forskellige rapporter.

Du har måske også snakket med Teija? Og spekuleret på, hvordan hun ser ud. Googlet nysgerrigt efter et billede af hende. I hvert fald går Teija indimellem på Facebook for at se, om hun kan finde ansigtet på stemmen i telefonen.

– En stor del af kunderne er som bekendte. Det ville være sjovt i det mindste at kunne se nogle af vores flittige kunder. Blandt andre har Zimmer nogle smadder rare medarbejdere. Det er nemt at snakke med dem, siger Teija.

Teija startede i Jetpaks kundeservice for to og et halvt år siden. Hun var på barsel, da hun så annoncen i MOL.

– Jeg savnede beskæftigelse som modspil til moderskabet og ansøgte og fik et aftenjob.

Da en dagvagt hos Jetpak efter et halvt år blev ledig, overtog Teija den.

– Jetpak er en spændende virksomhed, hvor ikke alle dage er ens. Arbejdet er alsidigt og man lærer hele tiden noget nyt. Jeg skal bruge mine sprogkundskaber og tvinger mig selv til at tale svensk, mit modersmål, som er lidt rustent efter så mange år.

Det bedste ved jobbet er medarbejderne.

– Kunderne er næsten altid meget søde og rare. Og teamet består af alletiders folk. Dårlig atmosfære er et ukendt fænomen her.