Mette Burkal

Åben og venlig. Fuld af energi. Sådan er Mette Burkal, chefen for kundeserviceteamet i Danmark.

– Jeg er født og opvokset i København, så jeg kan godt lide det, når tingene går stærkt!

Det er Mettes job at sørge for, at der ydes kundeservice uden problemer. Hun søger for, at kunderne får svar på deres spørgsmål, uanset om de drejer sig om sporing af forsendelser, tilbud eller bestillinger.

Mettes ansvarsområder omfatter administration af dokumenter og arbejdsplanen for hendes team.

– Jeg indrømmer, at jeg er en smule tvangsneurotisk – Jeg kan godt lide at opdatere dokumenter og SOP'er, som gør det nemmere for vores team at gøre deres arbejde.

Men det vigtigste for mig er, at min kolleger kan henvende sig til mig med deres problemer – både store og små!

Når det hele bliver lidt hektisk, mener Mette, at det er vigtigt at holde humøret højt.

– Jeg prøver at gøre arbejdsdagen lidt sjovere, så det hele ikke bliver alt for alvorligt.

Men hvad angår hendes arbejde, så er hun hårdtarbejdende og meget engageret.

– Vores kunder betaler for vores service, og det er mit job at sørge for, at de er tilfredse med den. Det allerbedste er, når vores kunder fortæller os, at de har haft en god oplevelse med os.

Mette har afsluttet den 3-årige forretningsorienterede højere handelseksamen. Derefter startede hun på forskellige uddannelser inden for økonomi, men ingen af dem føltes rigtige.

Mette blev interesseret i spedition, da hendes far og onkel arbejdede inden for fragtbranchen. Hun erhvervede de nødvendige færdigheder gennem en elevplads.

– Jeg var lige blevet færdiguddannet, da jeg så Jetpaks jobannonce. Alt ved annoncen passede perfekt til mine kriterier.

I august 2016 blev Mette en del af Jetpak-teamet.

Hendes karriere hos Jetpak gik i gang. Næste forår startede hun som teamchef – med fuld fart fremad!

Når hun ikke er på arbejde, har den energiske teamchef tid til at slappe af og komme til kræfterne.

Nogen gange i det mindste.

– Jeg er på deltid værtinde for cocktailkurser, siger Mette og griner.